BARF succeshistorier fra vores kunder

Eddie elsker BARF

Hej Kisser

Vi var nede i jeres forretning torsdag med Eddie (dansk/svensk), og det er gået over alt forventning med at få ham over på BARF… Han elsker det og spiser det med STOR fornøjelse!

Han kastede op om morgenen efter at være overgået, men ellers har der ikke været noget.

Tak, for hjælpen – Vi er alle tre MEGET glade og tilfredse.

Knus til jer
Julie, Emil og Eddie

Buffy blev rask på 3 mdr.

Her er min Histoie om Buffy! Det begyndte for ca. små 2 år siden i 2010, at hun begyndte at få meget skel og tabe hår. Hun tabte først alt hendes inderuld og der var der kun de stive ”hestehår” tilbage. Dem tabte hun så også på ryggen og nakken. Så vi gik til vores dyrlæge. Hun blev testet for allergi, skab, ja ALT.

De sendte endda prøver til udlandet fordi de ikke kunne finde ud af hun fejlede… Og vi prøvede rigtig mange slags af deres tørkost. Ingen ting virkede. Men efter ca. et år frem og tilbage til forskellige dyrlæger og en regning på over 20.000 kr sammenlagt, ja så opgav vi, og var sikre på at vi måtte aflive Buffy…..

MEN MEN Så sagde min lillebror en dag til mig at vi skulle prøve BARF, og det gjorde vi så.  Og 3 måneder efter Buffy var startet på barf, var hun stort set rask. I dag har hun fået alt sin uld tilbage og har taget ca. 2 kg på. Hun mangler stadig lidt hår nogen steder på ryggen, men hun har også kun fået det i 3 måneder 🙂

Med venlig hilsen
Buffy og Martin

BARF var Tyson's sidste udvej

Jeg har i en lang periode været gået væk fra BARF, dette var nok den største fejl jeg nogen sinde har gjort. Tyson blev syg med kløe og tabte pelsen.

Jeg tænkte ikke over at det var kosten det kunne værre galt med… flere dyrlæger har set på ham og til sidst kom vi frem til at det var skab han havde, men det var det heller ikke, og 1700 kr. fattigere til medicin, var der kun en udvej tilbage nemlig aflivning, da det pludselig slår mig at det kunne jo være det var allergi over for tørkosten, og jeg ville give ham en sidste chance inden jeg ville få ham aflivet.

Nu har han været på BARF igen i ca 14 dage, hans pels er begyndt at komme igen og kløen er begyndt at aftage, så det ser ud som om at jeg kan få lov at beholde ham på hans gamle dage, hvor han kan nyde sin alderdom.

Med venlig hilsen
Pernille Lærche Kruse Overgård

Råt kød reddede Modi

Jeg er den lykkelige ejer af en mops. Vores dejlige lille mops hvalp flyttede ind en kold januar dag 2008.

Jeg var i den 7. himmel. Inden da havde jeg brugt det meste af et år på at om hunde og om, hvilken race som ville passe ind i vores hverdag. Jeg faldt for mopsen, som for mig er en sjov og livsglad lille hund. Mine to dejlige voksne sønner hedder Martin og Michael, og selvfølgelig skulle vores lille efternøler hedde Modi, de 3 M’er.

Glæden varede dog kun i kort tid, da vores alle sammens lille skat blev syg, da han var omkring 10 mdr. Efter et utal af dyrlægebesøg, en bunke af undersøgelser, utrolig meget medicin og en tur på dyrehospitalet, fandt man frem til, at Modi havde en usædvanlig sart mave og nok aldrig blev rask.

Jeg kunne se, at Modi var plaget af smerter. Han kunne ikke gå ret langt, før han havde skum ud af munden. Han kastede sin mad op, havde infektion i øjne og ører, havde sår og revner på trædepudderne, havde bare pletter i pelsen og kunne ikke komme af med afføringen. Han sov det meste af tiden, og lige meget, hvilken slags foder vi købte til Modi, kunne han ikke tåle det og blev ved med at være syg.

På et tidspunkt havde vi fundet en lille ny mops pige, som skulle være Modi’s firbenede ven. Vi valget at aflyse handlen da Modi var så syg, og vi syntes at det ville være synd for ham med en hvalp i huset.

SKULLE AFLIVES
Min mand og jeg blev enige om, at i respekt for Modi måtte vi få ham aflivet. Det var ikke værdigt for ham at have det på denne måde. Kort tid før vi ville aflive Modi anbefalede en kollega, at vi skulle prøve at fodre Modi med råt kød.

Jeg syntes det lød fuldstændigt tåbeligt. Jeg havde jo flere gange fået at vide af dyrlægerne, at Modi ikke kunne tåle protein og at han skulle have specielt tørfoder resten af livet. Vi tænkte dog vi ville give Modi en sidste chance og prøve at råfodre ham.

Vi startede med at købe en pose kallun (komave). Modi gik straks i gang med at spise, ja han var helt tosset med kallun, og beholdt det glædeligt i sig uden opkastning. Fra den dag gik det kun fremad med vores skat. Modi fik det bedre og bedre. Kun 14 dage efter Modi fik sin 1. portion kallun begyndte han at lave numre og sjov. Med tiden fik Modi det gradvist bedre og bedre og menuen blev udvidet med lam og laks, ja alt hvad man kunne købe af lækre kødvarianter. I dag består Modis mad kun af råt kød, lækre kødben og naturligt tørret kød som guffer.
Modi bliver snart 4 år. Når dagen går på hæld og det gør den for Modi omkring kl. 22.00 hopper han glad og træt efter dagens oplevelser op i vores seng, bag min hovedpude og falder trygt i søvn.

Med venlig hilsen
Lotte Hyben Brix Mortensen
Vuf fra Modi